Gas-hovedventil i orden – og må ikke røres!

Bravida har været forbi her til morgen og bekræftet, at gashovedventilen er i orden.  

Baggrunden er, at Louises vvs-er har sagt, at hovedventilen var tæret og skulle skiftes. Men det afkræfter Bravida altså nu. Ventilen (der befinder sig i det åbne kælderrum midt i ejendommen ud til gaden) ser fin ud og er fint fedtet ind i lejet.

Hovedventilen har ifølge Bravida intet formål andet end hvis brandvæsenet skal lukke for gassen i tilfælde af brand. I alle andre tilfælde, hvor vvs’ere skal udføre gas-arbejde, sker det med gassen “slået til”, det vil sige vvs’eren propper røret lokalt mens arbejdet udføres.

Hovedventilen må under normale omstændigheder ikke motioneres (forsøgt lukket og åbnet), da det kan betyde, at alle lejligheder skal trykprøves på ny. Det kan f.eks. medføre, at – som Bravida-fyren nævnte om en anden kunde – 2 mand skal gå i tre uger for at checke 16 lejemål. Det ville blive meget dyrt i kroner, hvis vi udsatte os selv for den øvelse.

0 Svar til “Gas-hovedventil i orden – og må ikke røres!”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.